Saa ankom man lige til Leon!

Det er ved at vaere laenge siden vi sidst har faaet opdateret vores blog, det beklager vi. Men alle har vaeret lidt dovne, og pludselig havde vi alle levet os ind i oelivet paa Little Corn, og naermest alle blevet til en form for amoeber, som kun kunne bade, sole, og drikke kolde drinks. Og vi fandt alle tilvaerelsen meget behagelig, og tilpassede os med det samme. Det kan vaere helt farligt at leve sig ind i den rytme, vi moedte flere der bare havde planlagt at vaere paa Little Corn en uges tid, og pludselig havde de vaeret der 1/2 aar! Og hvad havde de lige faaet tiden til at gaa med?? Tjaah, dykket lidt og ellers egentlig ikke saa meget. Chilleren lifestyle, maa man sige. Men som jeg tror, ingen af os ville kunne holde ud i laengden.

Men det var virkelig en fantastisk ferie vi havde os der, aldrig troede vi, vi skulle opleve paradis, og der fandtes et saadan sted, men jo vores droemme gik i opfyldelse, og vi noed en uge i smaa bungalows paa stranden, med krystalblaat hav, og en varm brise. Det var laekkert.. :)

De fleste har slappet af, nydt stranden og det dejlige Caribiske hav, mange af os var ude og snorkle om torsdagen, det var rigtig fedt. Vi fik baade set hajer paa omkring halvanden meter, pigrokke, og en masse farvestraalende fisk.. Det var smukt, og for mange af os foerste gang vi oplevede undervandsverdenen. Jeg selv blev ret bidt af det, og Therese og jeg var ude og dykke om fredagen, en helt anden oplevelse end snorkling, meget federe! ;)
Men dagene gik og lige pludselig var det tirsdag, og vi skulle forlade vores lille paradis.

Vi ankom til Managua til middag og skulle tilbringe de naeste fire dage der, som starten paa vores politisk-kulturel uge. Vi skulle alle lige op i gear igen, efter vi alle var gaaet paa tranquilo mode. Men det har vaeret nogle fede dage i Managua, med besoeg paa den danske ambassade, et "fritidshjem" for boern, hvis foraeldre arbejder paa markederne, ATC som er boendernes fagforening, og til sidst et besoeg hos tidligere bananplantagearbejdere, som gjorde stort indtryk paa os. Disse mennesker lever i ekstrem fattigdom, og er blevet forgiftet med livsfarlige kemikalier, og bor nu foran parlamentet i protest, da regeringen her i Nica ikke vil hjaelpe dem i retsagen mod United Food Company. Men det vil vi fortaelle mere om i naeste rejsebrev, saa glaed jer til det.

Vi er i dag ankommet til Leon, paa et virkelig laekkert hostel, og her skal vi tilbringe resten af vores politisk-kulturel uge. D. 18 april skal vi igen ud og bo hos lokale familier i naerheden af Leon, indtil d. 10 maj, hvor vi herefter har en uges evaluering, som vi endnu ikke helt ved hvor vi vil afholde. :)

Maanederne gaar hurtigt, men vi har det godt og nyder oplevelserne her i Nica. Tror vi alle er kommet til at holde af dette skoere, vilde og til tider kaotiske land, og mange af os har skam ogsaa forlaenget vores billet, saa vi kan nyde lidt mere af Nica, inden vi vender tilbage, til det forhaabentlige varme DK til sommer. :S

Que le vaya bien..

-Pernille