Nu er vi landet i Managua efter en overraskende hurtig og komfortable bustur fra Waslala, men skal allerede videre idag til henholdsvis Leon og Chiandega og bygge huse til boligloese sammen med universitetsstuderende fra Managua. Mange af os havde set frem til at opleve noget nyt, men i de sidste dage i el caño de los Martinez blev det klart for mange, hvor taet knyttet vi var blevet til vores familier og hverdagsrutiner som at bade i floden ved det lille vandfald skulle have sin afslutning. Det var derfor med en klump i halsen at skulle sige farvel. Onsdag samles vi alle med vores familier for at tage afsked med hinanden. De holdte nogle fine taler for, hvor de bl.a. takkede os mange gange for at vaere kommet fra et rigt land og vise dem vores solidaritet. Det havde betydet meget for det lille samfund, at vi havde vaeret der og vi havde hver isaer faaet udveklet viden og erfaring. Isabels bedstefar gav os ogsaa lige et par sange med paa vejen, der er blevet foreviget paa film for det var ikke mindre end et show. Vi havde ogsaa lavet en takketale, hvor vi bl.a. takkede for at de havde aabnet deres hjem og hjerter for os og ikke mindst at vist taalmodighed med det sproglige. Vi havde faaet tage et faellesbillede af hele brigaden som hver familie fik et eksemplar af. Vi sluttede af med at synge: Vi elsker vort land for dem. Derefter gik vi hver isaer hjem til vores familier og hyggede den sidste aften og fik sagt farvel. Vi skulle urtidligt op, da vi skulle med expressbusen til Managua. Vi stod op kl. 2.30 og fik pakket de sidste ting inden vi blev fulgt ned til camionnetta (a la ladbil) af familierne, hvor vi skulle have den endelige afsked. Vi forlod el caño i buller moerke og begav os afsted. Nu venter der os 3 dage med haardt byggearbejde. Det bliver spaendende at skulle arbejde sammen med unge paa vores egen alder. Derefter venter der er en uge i paradis - vi traenger alle til en badeferie paa Corn Island.